
Vi gør en dyd ud af at skabe gode rammer for alle
Vi mener det er vigtigt, at vores medlemmer kan skabe kontakt til hinanden, dele viden og nyde fællesskabet. Vi gør dette ved at stille gode, lyse lokaler til rådighed og have fælles opholdsrum. Derudover er der også muligheder som lån af udstyr og nærtliggende lydstudie man kan søge støtte til via vores puljer
Fællesrum
I stueetagen har vi et fællesrum, hvor I kan tage en pause fra øveren, man skal jo huske at trække vejret! I dette lokale er der ydermere en lille scene, som tages i brug til vores fælles events såsom vores interne koncerter og workshops. Der er også et tv med Chromecast og en byttehylde til jeres aflagte udstyr
Baggear til udlån
Ud over øvelokalerne råder vi over to trommesæt, to basforstærkere og adskillige guitarforstærkere, der kan lånes af andre foreninger, festivaler og vores medlemmer, hvis de mangler gear til en koncert. Se liste over vores grej her. Står man med et projekt der har brug for støtte kan man søge midler til dette her
Lav din egen optagelse
Har dit band brug for at indspille demomateriale f.eks. til præ-produktion, har I mulighed for at låne foreningens ZoomR16 optager, der enten kan bruges alene eller sammen med vores tromme- og kondensatormikrofoner. Zoomen har kapacitet til at lave 16 spors optagelser.
Professionelt studie i kælderen
Media Sound Studios, der er et af Danmarks bedste og største studier holder til i kælderen under RUSK. Studiet råder er der et godt stort indspilningsrum og top-of-the-line indspilningsudstyr. Vi har et godt samarbejde med studiet og dets ejer. Vi har lavet en studiepulje, som du som medlem kan søge og få mulighed for støtte til studietid.